by Jeg aner ikke mine levende råd. Min veninde har lige ringet til mig og fortalt, at en fælles veninde er blevet kørt på hospitalet. Hun blev banket sønder og sammen af sin mand. Jeg er chokeret. Det må have været et uheld. Der kan da ikke være tale om vold, tænker jeg. Men min veninde fortalte mig, at det er rigtigt nok. Hun har ikke villet sige noget til mig om det, men hun har vidst i ret lang tid, at der var noget helt galt i vores venindes ægteskab. Hun havde bare ikke troet, at det ville ende så forfærdeligt.
Faktisk bliver jeg lidt sur på min veninde. Hun burde have fortalt mig om vores venindes problemer. Ok, hun har måske fået besked på ikke at sige noget.
Grænsen er vold
Men hvor går grænsen? Når man har en mistanke om noget, bør man så ikke få det undersøgt? Der er nogle, der siger, at hvis man har en mistanke om vold i en familie, så bør man anmelde det. Der er så nogle, der siger, at det må man ikke. Privatlivets fred er helligt. Det kommer ikke andre mennesker ved. Altså det kan være temmelig svært at finde ud af, hvad man skal gøre. Burde min veninde have anmeldt sin mistanke for længe siden? Hvad ville der ske, hvis mistanken var ubegrundet? Det kan være utroligt svært selv at vurdere.
I vildrede
Tankerne flyver rundt i hovedet på mig. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg selv ville gøre, hvis jeg havde en mistanke om, at min veninde bliver udsat for vold. Det kommer måske meget an på hvor meget hun selv har fortalt mig – og hvornår. For et år siden, for to år siden, eller i sidste uge. Jeg forsøger at samle mine tanker og tale fornuftigt med min veninde, som er meget oprevet. Jeg kan høre, at hun fortæller mig, at hun har dårlig samvittighed overfor hende, der er på hospitalet nu. Hun synes, at hun burde have fået hende væk fra hendes ægtefælle for længe siden.
Jeg forsøger at berolige min veninde. Jeg forstår godt, at hun er meget oprevet. Jeg vælger derfor at dreje samtalen over i retning af fremtiden. Vi skal ikke snakke om, hvad vi kunne have gjort. Vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre ud over at besøge vores veninde på hospitalet. Hvis vi må.
Finde et godt krisecenter
Jeg tænker, at en af de ting, vi kan gøre, er at finde et godt krisecenter et eller andet sted på Sjælland, som hun kan bo på, når hun kommer ud fra hospitalet. Hun skal i hvert fald ikke tilbage til sin ægtefælle lige med det samme. Hvis hun overhovedet skal tilbage til ham. Er han blevet meldt til politiet? Han skal da dømmes for vold. Min veninde fortæller mig, at ja, han er blevet anmeldt. Det var naboen, der ringede til politiet, da de hørte, at han bankede hende. Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på det. Har naboen haft de samme forvirrede tanker som jeg? Godt, at han tog den rigtige beslutning.
