by Min lillebror holder fest på lørdag. Han har fødselsdag og har ønsket sig at få en hund. En familiehund. Hans børn har plaget ham i mere end 6 måneder om at få en hund – og det lader til, at han har givet efter for deres plagerier. Ja, det er pudsigt, som folk kan ændre holdning. Han svor ved alt, hvad han holder helligt, at han og hans viv aldrig ville have en hund. De mener, at forpligtigelsen overfor det lille dyr er for stor. De vil gerne have deres frihed til at kunne rejse, når de har lyst uden at skulle tænke på at sende et kæledyr på et hotel eller i en pension, imens de er væk. Men nu, hvor de har fået børn, har det åbenbart ændret sig.
Minde søskende
Jeg har talt meget med mine andre søskende om det. Vi har selvfølgelig ikke sagt til vores bror, at vi synes, at han er gået komplet galt i byen med sit ønske om at få en hund. Faktisk sagde min søster, at hun tror, at han ønsker sig den, fordi han vil stå som ejer – og dermed ansvarlig – for hunden. Han vil ikke have, at den bliver hans børns ansvar. Jeg kan se logikken og fornuften i det. Selvom vi ikke er glade for tanken, så har mine søskende og jeg alligevel besluttet, at vi vil skillinge sammen til en hund til vores bror. En rar racehund kan være ret dyr. Så vi besluttede at undersøge, hvad vi kan få råd til. Det skal også være en hund, der er god med børn.
Et online kursus i hundetræning
Men så var det, at jeg kom til at tænke på, at jeg slet ikke vil have noget med indkøbet af hunden at gøre. Så jeg ringede til min søster og fortalte hende, at jeg bakker ud af vores aftale. Hun blev selvfølgelig skuffet. Men kunne godt forstå mine argumenter.
Der gik så nogle dage, og så ringede min søster og foreslog mig, at vi laver et kompromis: Hun og min anden bror køber en hund til vores bror i fødselsdagsgave. Hun har allerede talt med vores svigerinde om hvilken hund det skal være. Og jeg skal så give ham et kursus i hundetræning online i fødselsdagsgave. På den måde bliver jeg ikke blandet ind i det, hvis det er en forkert hund, de køber, og samtidigt så kan jeg holde fast i mit princip om, at hunde skal trænes til at lystre deres ejer.
Faktisk en god ide!
Jeg overvejede hendes forslag i et par timer. Jeg synes, at det er et fint forslag. Og faktisk så synes jeg, at det bliver en god gave, vi alle tre giver vores bror. Ikke bare en hund, men også et kursus i hundetræning. Det er en gave, der kommer hele vejen rundt om hunden.
Nu er det så mit håb, at den lille hund, som min bror og søster har fundet til ham, vil kunne klare at komme hjem til sin nye familie på en dag, hvor der er mange mennesker til stede. Min søster har forudset det og har sagt til min bror, at han får et billede af den, og så kan han hente den dagen efter hjemme hos hende.
