Jeg kender en meget høj mand. Han har altid lidt problemer med at finde tøj, som passer ham godt. Der findes nemlig ikke så mange forretninger, som har tøj til høje, langbenede mænd. Det er lidt det samme for mig. Jeg er meget stor og har brug for tøj i store størrelser. Ok, det er lidt nemmere for mig, end det er for min høje bekendte. Som kvinde er det noget lettere at finde smart tøj i de helt store størrelser. Men alligevel. Det kan faktisk være lidt af en udfordring at komme på tøjindkøb. Det er ikke så rart at spørge efter de store størrelser, kun for at få at vide, at butikken ikke fører varer i den størrelse, som jeg spørger efter.
Tøj til høje og store
Min høje bekendte har fortalt mig, at han kun kan finde tøj, der passer ham, i en enkelt butik her i byen. Hans lange ryg og ben betyder, at standardstørrelserne, man kan få ikke dur til ham. Sommetider har han været nødt til at betale en skrædder for at få sig et jakkesæt, som sidder flot på ham.
Det er egentligt lidt sjovt. Vi kommer altid til at tale om vores problemer med at få tøj, der passer.
Mit problem er simpelthen overvægt, fordi det er helt galt med hormonbalancen. Jeg får noget medicin, men det er meget svært for mig at tabe mig. Samtidigt følger jeg også et program hos en diætist. Hun er meget sød og fortæller mig, at jeg nok skal få resultater. Jeg skal bare være tålmodig. Det kan tage meget lang tid at få rettet på hormonbalancen.
Hans problem er som sagt højden. Men med højden følger der også meget brede skuldre. Det er muligt for ham at finde T-shirts, som han kan passe, men det er meget sværere for ham at finde en skjorte, som sidder nogenlunde tæt til kroppen. Enten er den for snæver over skuldrene, eller også hænger den løst om resten af hans krop. Det ser helt forkert ud.
Specialbutik med store størrelser
Vi har sommetider leget med idéen om at åbne en butik, som specialiserer sig i tøj til mennesker, der ikke passer til masseproduceret tøj i standardstørrelser. Vi ville gerne åbne en fysisk butik her i byen. Der er en del overvægtige mennesker, så vi tænker, at det må kunne være en god forretning. Især hvis vi kunne markedsføre os, på at vi også kan hjælpe folk, som enten er meget høje, eller har en helt speciel kropsbygning. Men fokus skulle være på moderne tøj i store størrelser.
Heldigvis kan man online købe tøj i store størrelser til begge køn:
Men som det oftest er tilfældet, så bliver det ved idéen. Vi kommer aldrig videre. Det kunne egentlig være ret sjovt, og meget anderledes end at lave de her kontorarbejde, hvor man ikke kommer i kontakt med en masse forskellige mennesker.
Vi må vist se i øjnene, at vi ikke er parate til at lave et karriereskift. Vi er muligvis heller ikke gode sælgere. Men jeg synes faktisk, at det kunne være sjovt at prøve.
Måske kunne vi starte med en webshop og bare et lille lager. Se, hvordan det går, og så udvikle det derfra. Hvem ved?