Når man kommer i min alder, så begynder man at få nogle tanker om, hvad der skal ske i fremtiden. Hvad skal der ske med ens familie, og hvad skal der ske med ens ting og ejendomme. Jeg havde sådan set ikke selv troet, at jeg ville få de tanker. Men det har jeg. Selvom jeg ikke er så gammel, og der skulle da gerne være mindst 35 år tilbage i mit liv (og allerhelst 70), så har jeg besluttet, at jeg vil oprette et testamente. I første omgang skal det bare være sådan en råskitse. Den skal, så detaljeres sidenhen.
Hvem kan hjælpe?
Jeg ved bare intet om processen. Er det noget med, at man skal skrive et brev og efterlade det et sted i ens bolig, sådan som man ser, de gør det i amerikanske film? Eller er det noget med, at man skal have en advokat til at skrive med rigtigt juristsprog, nogle snørklede sætninger, som han så gemmer og læser op for de pårørende, når man er gået bort. Sådan gør de i de engelske film. Eller er det noget, man skal have en advokat til. Eller hvordan? Og hvad koster det, hvis man skal have en advokat til at gøre det?
Jeg er bestemt ikke parat til det endnu.
Lidt som en bolighandel
Det er mindst lige så forvirrende som at skulle lave en bolighandel. Alt det der, med at man bør få en boligrådgiver og skøde pris. Testamenteskrivning virker lige så kaotisk på mig. Men min nysgerrighed for mig til at gå på internettet. Jeg googler ”Testamente pris”. Og den søgning lærte mig, at man faktisk godt kan få lavet et testamente rimeligt billigt. Ja, man kan faktisk lave et testamente helt gratis.
Hvis man skal lave et testamente, og ikke vil betale for at få hjælp for det, så skal man finde to vidner, som skriver under på, at de har set mig skrive under på mit testamente. Det kan jo ikke være hvem som helst. Så jeg tænker, at man ofte henvender sig til gode venner og beder dem om at være ens vitterlighedsvidner. Nu er jeg bare en meget privat person. Jeg har ikke lyst til at dele alt med mine venner. Så jeg tror, jeg vil vælge den løsning, hvor man skal betale for at få testamentet lavet. Det foregår hos en notar. Jeg tror, det vil være den bedste løsning for mig.
Finde sådan et helt neutralt sted, hvor de måske også kan hjælpe mig ved at stille de rigtige spørgsmål, når jeg laver det. Fx har jeg tænkt på det eller det. Eller har jeg allerede besluttet, at den og den skal have sådan og sådan. Det er jo bestemt ikke en nem ting, som man bare lige går til. Der er mange følelser involveret. Og ens nærmeste familie – ja alle dem man holder af.
Et andet spørgsmål, som så dukker op, er: Taler man med sin familie om det? Måske hvis man har en ægtefælle, eller en samlever. Men hvis man nu er alene. Er det noget, man kan tale med sine børn om?