21/11/2024

Aktiviteter til teams?

Jeg har endelig fundet en sportsgren, jeg er helt vild med. Jeg går til bueskydning. Det er faktisk en krævende sport. Man skal være i god fysisk form. Og så skal man sandelig også være i stærk, mental form. Især når man er i konkurrence. Men den mentale form skal også være i orden til almindelig, daglig træning. Ellers er det umuligt at spænde buen og ramme målet. Det kræver noget koncentration. Det var jeg ikke klar over, da jeg startede her for godt 6 måneder siden.
Jeg fandt ud af, at bueskydning lige er noget for mig, da vi for ca. 7 måneder siden var på et teambuilding kursus med arbejdet.

Sjov team building som viking

Vi skulle lave sjov teambuilding, og det blev til et kursus, der er baseret på vikingelege. Det handlede meget om, at vi skulle lære at kommunikere med hinanden, men det indeholdt også mange små konkurrencer. En af dem var bueskydning.
Da vi blev præsenteret for konkurrencen som værende en af de mange Viking Games, de arbejder med, blev jeg overrasket. Jeg var sådan set ikke klar over, at vikingerne brugte bue og pil, når de plyndrede. Jeg troede mere, at det var økser og skjold og svær. Men logisk nok, hvorfor ikke også bue og pil? Vikingerne gik vel også på jagt i sin tid. Så en bue og pil har sikkert været en del af deres almindelige udstyr.

Det var i hvert fald meget givende for mig at opdage, at jeg faktisk er god til at sigte efter et mål med en bue og en pil. Ok, vi startede med små afstande, men efterhånden som vi arbejdede os igennem konkurrencen, blev afstanden større og større. Jeg behøver vist ikke at prale med, at jeg vandt konkurrencen. Skarpt forfulgt af min ærkefjende på arbejdspladsen. Du ved hende den irriterende kvinde, der altid ved alting. Hun viste sig at være utroligt konkurrenceminded, og det kan jeg faktisk godt lide. Men alligevel, jeg vandt.

Mange aktiviteter

Konkurrencen lærte os ikke kun at skyde med bue og pil. Den lærte os også noget om præcision. Det er nødvendigt at være præcis i vores job. Både hvad angår beskeder, vi sender til hinanden, og om at møde op til tiden.
Der var mange andre teambuilding aktiviteter på det kursus, vi var på. Bl.a. en aktivitet, hvor vi skulle guide en kollega fra et sted til et andet, uden at der skete nogle uheld. Det kræver meget præcis og eksakt kommunikation. Arrangørerne af aktiviteten kaldte den for Lokes labyrint.

Vi skulle som hold være helt på det rene med, hvordan vi kommunikerede med hinanden, og samtidigt skulle vi være helt klar over, hvilke ressourcer vi havde til rådighed. Spændende og lærerigt. Man skal aldrig overvurdere sin egen kapacitet. Det lærte jeg i hvert fald. Man skal også kunne stole på, hvad kollegaerne siger. Det kan være svært. Men øvelsen, vi lavede, fik os et skridt nærmere til hinanden og dermed også mere tillid til hinanden. Det er også vigtigt, at der er tillid til hinanden på en arbejdsplads.