I går blev jeg ringet op af en dame. Hun lød til at være lidt oppe i årene. Hun havde svært ved at forklare mig nøjagtigt, hvad det var hun gerne ville. Jeg kunne forstå, at det handlede om, at hun skal have isoleret en mur på sit hus, og at der også skal laves noget udvendigt arbejde på den. Jeg lovede hende at komme og kigge på muren og give hende råd om, hvad der kan gøres. Og jeg er lige kommet tilbage til mit kontor efter at have besøgt hende.
Ydermurene
Det viste sig, at husets ydermure er ved at forvitre. Huset er gammelt og har tjent familierne, der har boet i det i mange år. Nu bor hun i det helt alene. Og det er et kæmpestort hus. Enfamilieshus i 3 etager. Der skal laves hulmursisolering på alle 4 ydermure. Nogle steder er hun nødt til at få skiftet vinduesrammerne ud. De er af træ og er ved at rådne. De har taget for meget fugt. Og fugerne skal fuges op. Ingen tvivl om det. Kvindemennesket var venligt, og meget imødekommende. Jeg lovede hende at sende hende et tilbud, så hun kan få arbejderne udført. Mit firma kan sagtens klare alle opgaverne. Hun forklarede mig, at hun gerne vil have det gjort hurtigst muligt, så hun kan sætte huset til salg og få en god pris for det. Hun vil flytte i noget mindre. Som hun sagde: Det er lidt ensomt at rende rundet i det her kæmpe hus og kun have spøgelser til selskab. Hun vil flytte tættere på sin søn, som bor i en anden by. Forståeligt nok.
Hvem har stilladser?
Jeg skal derfor til at udarbejde et godt tilbud til hende. Jeg har allerede en idé om, hvor meget det vil koste i materialer og arbejdsløn. Men jeg aner ikke, hvad det koster at leje et stillads. Det får vi nemlig brug for. Så jeg skal huske at lede efter et stillads firma, der også har udlejning af stilladser. Det lille stillads, jeg selv har, er ikke tilstrækkeligt til det store hus. Der skal suppleres med noget større og muligvis også noget, der er sikrere for mine medarbejdere at bruge.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det har været et meget flot hus for en del år siden. Hvorfor i alverden har hun ikke fået gjort noget ved de mure og vinduer for mange år siden? Måske fordi hun faktisk ikke bruger hele huset? Jeg kunne jo forstå, at hun faktisk kun lever i stueetagen og i sin have, når vejret tillader det. Den var flot. Også kæmpe stor ja nærmest parklignende.
Hvis hun tager imod mit tilbud, så tror jeg faktisk godt, at jeg kunne finde på at anbefale en af mine venner at se på det. Han leder efter et hus til sin store familie. De kunne måske lave en god handel sammen, så han kan få et godt hus, og hun kan få råd til at købe et mindre sted at bo. Jeg sætter mig til computeren og begynder at lede efter et stillads firma, jeg vil kontakte i morgen.